Der er mange sange der passer lige nu

Så det`nu med Shaka Loveless
Èn dag tilbage med Nik og Jay
- og NEJ... jeg er ikke fan af hverken Nik og Jay eller Shaka Loveless,- 
men jeg er HELLER IKKE fan af det skal ske imorgen. 
Jeg er nervøs, spændt, bange, glæder mig, håbefuld, forventningsfuld og alt mulig anden
og det føles som om, at NU er der ikke mere luft i ballonen - nu fikser I det bare.
Og i min naive drøm, vågner jeg op imorgen eftermiddag, iført tridragt og klar, parat til start
eller... måske bare uden smerter...
eller... med en tro på, at de faktisk fandt ud af, hvad det er der har forpint og forpestet de sidste 3 år af mit liv - større ønske har jeg ikke
og det er vel ret beskedent taget i betragtning, at man ligger på en opvågningsstue på Hvidovre efter en operation foretaget af en af hospitalets dygtigste kirurger

Smerter larmer

En kær kollega havde den bedste definition på, hvad smerter er :
Smerter larmer... og det er PRÆCIS det smerter gør. PUNKTUM.
Smerter larmer i hovedet, i kroppen, i omgivelserne, i hverdagen, i aktiviteten, i bevægelsen og ikke mindst er smerter bare sådan en konstant larm der følger efter en - tænker det må være som en slags tinitus. Den er der bare - hele tiden - og forstyrrer helt vild.
De kræfter der er, bliver brugt på overlevelse. Allerførst at komme ud af sengen, overskue dagen, at komme igennem arbejdsdagen, eftermiddagen, hverdagen, dagens gøremål,- se tilbage på dagen og overskue den efterfølgende dag. For det er så svært at se, at smerterne nogensinde forsvinder - de er blevet sådan en konstant følgesvend som ve´gud gør, at man ved man er i live.

I fredags "gik jeg fra til operation - i sådan en udnerlig usvis om,-
Hvad er det der skal ske?
Hvad byder fremtiden?
Bliver jeg virkelig smertefri ? - det kunne jo være det vildeste
I mit hoved planlægger jeg allerede små mini-triatlons næste sommer og jeg bliver NØDT TIL at tro på det kan lykkes, men jeg ved også,- at måske bliver det først i 2021 - men det blir
og hvis jeg ikke tror på det, kan det være ligemeget med på fredag

Og idag må jeg betale prisen ...

... for mit stormod igår ...

Når hjerne og hjerte ikke taler sammen, og fysikken slet ikke har en stemme i det spil, 

så er der en høj pris at betale. Og fordi jeg i min iver glemmer, at dagen derpå 

kan være som 4 dages festivalstømmermænd,- bare i smerter, må jeg betale med

en dag på langs, smertestillende i max dosis, netflix og et humør der afspejler 

hele den her lortesituation. Men Grace & Frankie formår at få et lille smil frem i ny og næ