
Nogle dage fylder tanker og dårlig samvittighed mere end smerterne.
Men oftest er det smerterne der fylder mest - at vågne med smerter og gå i seng med smerter
og egentlig ikke engang kan huske, om de overhovedet har været væk i løbet af dagen -
sådan er de fleste dage. Og så er det jeg hiver mig selv i håret og drømmer om,
en dag at kunne smide min pilledoseringsæske AD H***** TIL
Sådan en dag var igår. Hvor jeg ikke kunne være nogen steder og hev mig selv i håret :
"Hvad fanden hvis jeg nu ikke kunne går ! Altså rigtig gå - uden krykker - var det SÅ akut nok" -
Eller hvornår bliver det ligesom smertefuldt nok ? Og det er jo her smerter bliver til sådan et underligt fluffy begreb - og jeg kan føle mig som en piveskid,- "for havde det nu gjort RIGTIGT ondt.... så....."
Men når det gør ondt på den måde, at jeg kun kan bevæge mig rundt med krykker, fordi kræfterne i mine ben føles pist væk, og har det allerbedst under dynen med en lydbog i ørerne - for så tager den mine tanker og pillerne mine smerter, så synes jeg faktisk selv,- "at nu gør det RIGTIG ondt"
Men jeg venter bare... venter venter venter - energien siver ud af mig
Hvis jeg så vidste, at netop dét jeg venter på bliver godt, bedre, endnu bedre, altså skide godt - så kunne jeg måske stille mig tilfreds - men den er jo svipset før hr. Doktor - "så hvad vil du gøre bedre denne gang"
Men drømmene er der endnu - heldigvis - pewha - for uden dem var jeg endt med mere en én diagnose.
Drømmen om en smertefri hverdag.
Drømmen om en hverdag uden at leve i en boble af træthed.
Drømmen om at kunne træne igen
Drømmen om at kunne gå bare lidt længere, end over i Fakta
Jeg drømmer videre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar