... små små fremskridt.
Men af den slags der glæder mit sind.
Fra én gåtur om dagen, til to gåture om dagen
uden at skulle sove en halv time bagefter.
Herhjemme bevæger jeg mig efterhånden også kun rundt med én krykke
og humøret gør også fremskridt - med fare for tilbagefaldt.
Men allermest glædes jeg over, at smerterne begynder at blive mindre
selvom det stadig murrer og værker og rumsterer om aftenen lige inden jeg skal sove.
Vågner stadig MANGE gange i løbet af natten -
og skal enten tisse, vende mig rundt eller ha placeret den pude jeg har mellem benene
så jeg ligger godt igen.
Men at jeg jo ikke lige nu SKAL op til et bestemt tidspunkt gør,
at jeg laver min morgenkaffe og min morgenmad og kravler ind under dynen igen,
der tidligt om morgenen ;o) "How I met your morther" Sæson 3, er hvad der træner mine lattermuskler og min "jeg behøver ikke tage stilling til noget".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar