... og besværligt er det ....

.... mere end jeg lige havde forestillet mig ...
og det gør ondt - men det er en anden smerte ...
det er ikke den der smerte indeni hoften og i hele benet, men en smerte i musklerne og operationssåret.
Men besværligt er det at komme rundt på krykker i en lille 3-værelses. Fragte kaffe, strikketøj, mac og mad fra soveværelse til sofa og hele tiden sørge for at gribetang og telefon er indenfor rækkevidde.
Men det går jo - og det bliver jo bedre - og det går den rigtige vej .... blaaaaaa
Lige nu er det bare p* besværligt og ømt og rigtig irreterende !!

Og hvis jeg bare kunne læne mig tilbage og vide, at jeg de næste 3 måneder, med ro kunne bruge mine kræfter på genoptræning ville tingene være en anelse anderledes. Men allerede da jeg kom hjem fra hospitalet, lå der brev med 2. afslag på sygedagpenge... stadig med den begrundelse "at det ikke er uafbrudt arbejde" !!! Og jeg er stadig så uforstående overfor det. Har haft de timer det kræver gennem de sidste 26 uger. Har dokumenteret hvert minut - dog fra 3 forskellige arbejdsgivere, da jeg også har haft mine studier og har måtte tage det arbejde der passede ind i studier, børn, eksamener .... og så ender det med, at det er de 2 eksamener jeg har haft indenfor de 26 uger, der kommer til at udgøre min videre skæbne.