I dag er den sidste helt almindelige dag … i
hvert fald hvis almindelig indebærer alle indtagte kropsdele …
Dagene inden,- faktisk rigtig rigtig rigtig mange dage inden, har egentlig
heller ikke været særlig almindelige – egentlig allermest ualmindelig
smertefulde.
Nogle dage smertefulde på alle måde,- ikke
bare smertefulde sådan rent fysisk med alt rette mod 12.august, hvor jeg er
overbevist om, at alting bliver helt ualmindelig almindeligt igen. Men også
smertefulde på den helt igennem irreterende helt-inde-i-hjertet-måde, fordi jeg
med vold og magt, kød og blod, sværd og skjold – og alligevel helt blottet for
nogen form for beskyttelse, fordi denne form for kamp, er jeg helt og aldeles
nybegynder i. Har kæmpet mod ( og nej,- ikke med…) et system jeg ikke kender
reglerne i. Kæmpet rundt i labyrinter og blindgyder, faldgrubber og sorte huller
For de nytilkomne må jeg hellere præsentere
holdene
Hold 1
Helle, 42 år, mor, ekskone, kæreste,
grafiker, ergoterapeutstuderende, tidligere depressiv, strikkende, hæklende,
fattig, glad, energisk, tilfreds …
Hold 2
Systemet i det helt almindelige Danska
velfærdssamfund
Og denne enmandshær, Hold 1,- måtte så
grueligt meget igennem
… og for at gøre en lang historie kort,
valgte jeg at komme tilbage til håndværket i mit gamle fag som grafiker, bruge
ALT den tid jeg kan, på at klippe, klistre, lime og fedte og i stedet, gennem
mit arbejde, at være noget for andre, gøre noget for andre, hjælpe andre, gøre
bare en lille bitte forskel med så stor betydning – for andre.
Jeg startede september 2012 at læse til
ergoterapeut. Med styr på at SU og studiejob var nok til at betale min husleje,
udgifter og så mig og mine to drenge kunne leve et anstændigt liv – også med
råd til en tur i Svømmehalen eller biografen a´og til. Og at der præcis var nok
til at færdiggøre de første 2 ½ år og med efterfølgende slutlån, ville jeg
februar 2016 kunne kalde mig Ergoterapeut … WHAU …
BANG … ”Pr. 1. Marts 2014 ophører din SU, da
du har opbrugt dine 70 klip” …!!! En ny regel var trådt i kraft siden jeg i
2002 blev færdiguddannet fra Den Grafiske Højskole og de måneder jeg tilbragte
i praktik i New York + 10 måneder på DesignSeminariet på SU var nu talt med i
de 70 klip !!!
Her startede min kamp, som på dette tidspunkt
hverken er blodigt eller egentlig med uforståelige regler. Vi er sgu forkælede
i Danmark og selvfølgelig kan vi ikke bare få hjælp til den ene uddannelse
efter den anden og selvfølgelig er det meningen vi skal den letteste vej ud på
arbejdsmarkedet igen – selv efter en omgang stress med efterfølgende depression
forårsaget arbejdsrelateret stress … men en lille bitte håndsrækning kunne ha
været en STOR hjælp, ikke mindst i min videre færden ind i denne jungle af love
og regler…
Jeg er stådig rørt over den hjælp jeg fik
gennem min indsamling på caremaker. Gamle venskaber og helt nye mennesker i mit
liv hjalp mig igennem de første måneder ved at donere til min husleje. Så jeg
kunne kommen igennem 9 ugers praktik.
Ondt havde jeg – mere og mere – og på en
virkelig underlig måde, så jeg nok tænkte det ikke helt var som det skulle være….
Meeeeeeen, hvis jeg bare taber mig lidt eller får tiden igen til at løbe,- så bliver
det bedre… jeg var jo nødt til at arbejde, ved siden af praktikken og ved siden
af studierne. Panodilen hjalp mig … indtil den dag benene begyndte at forsvinde
under mig og der var en ubeskrivelig uro om aftenen når jeg gik i seng. Efter
en tiltrængt påskeferie efter praktikken var jeg overbevist om smerterne ville
blive mindre. Godt nok havde jeg nu tid til at arbejde mere, men jeg var færdig
på Glostrup – hvilket sparede mig ca 8000 skridt om dagen.
Men først i juni måtte jeg altså tage til
læge – kunne knap gå mere uden voldsomme smerter. Henvisning til ryngten og
scanning : Voldsom slidgigt i venstre hofte !!! Anbefaler operation asap !!!
Og du skal under alle omstændigheder
sygemelde dig fra arbejde ….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar